Krav til værten

Vært gennem Travel to Farm
For at blive vært gennem Travel to Farm skal du leve op til de krav som er beskrevet på denne side.

Praktikpladsgodkendelse
Det er et krav at alle vores værter er godkendt som praktikplads og derudover kan godkendes af ungdomskonsulenterne.

Sprogkundskaber
Værtsfamilierne skal have kendskab til enten engelsk eller tysk.

Kost og bolig
Hvor forholdene gør det muligt, foretrækker T2F, at praktikanterne har både spisning og ophold i familien. De fleste af Travel to Farms praktikanter er dog på egen kost. Vi anbefaler, at man eksempelvis drikker formiddagskaffe sammen. Det er et ubetinget krav, at der kan stilles en tilfredsstillende bolig til rådighed, huslejen er maximalt 2500 kr./md. Det kan være et værelse i familiens hus, en selvstændig lejlighed eller tilsvarende. Der kan ikke tages betaling for vand, varme eller elektricitet. Det er et krav, at praktikanten har sit eget værelse.

Løn og arbejdsforhold
En normal arbejdsuge er på 37 timer inklusive arbejde i weekender. Overarbejde derudover kan man enten lade praktikanten afspadsere i forholdet 1:1, eller betale med timebetaling efter lønskalaen.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) accepterer kun overarbejde ud over 37 timer i begrænset omfang i spidsbelastningsperioder. Generelt må arbejdstiden ikke overstige 37 timer om ugen i gennemsnit.

Aflønningen tager udgangspunkt i GLS-A’s overenskomst med 3F

  Uden kost  

Månedsløn

 

12.803,95 kr./mdr.

 

 
  Overtid ≤ 2 timer Overtid >2 timer
Overtidsbetaling 119,79 kr./time 145,75 kr./time

 

Yderligere betales et fast tillæg for arbejde på lørdag eftermiddage (71,40 kr.) og søndag og helligedage (171,59 kr.).

Praktikanterne skifter til 2. års elevløn efter 6 måneder

Dette modsvarer Jordbrugsoverenskomstens regler for udenlandske praktikanter.
Praktikanter over 25 år stiger til 3. års løn efter 6 måneder.

Fridage og Ferie
Der gives minimum en fridag pr. uge i weekenden. På bedrifter, hvor praktikanten indgår i pasningsturnus i husdyrholdet, kan der i stedet gives to fridage hver anden weekend.

Praktikanterne har ret til 2,08 dags ferie pr. måned, eller i alt 15 dages ferie på en 6-måneders periode. Ferien skal afholdes i praktikperioden, og det aftales mellem praktikant og landmand, hvornår den skal afholdes.

Der betales 12.5% til feriepenge samt 9% til fritvalgskonto.

Praktikanterne har ret til 5 feriefridage og fridag juleaftensdag. Feriefridage kan efter aftale udbetales med 6,75 % af lønnen, hvis de ikke afholdes.

Andre generelle forhold
Lønnen skal udbetales til dansk NEM-konto og der må ikke trækkes husleje fra lønnen inden udbetaling. 

Praktikant og medlem af familien – hele ugen
Praktikanten kan enten være på egen kost, eller spise alle eller nogle måltider med familien / andre ansatte. 
Som værtsfamilie skal man være indstillet på at tage sig af og hjælpe praktikanten, også uden for arbejdstiden. Praktikanten har jo ikke mulighed for at tage hjem i friweekender eller ferier, så vedkommende vil normalt være hos jer hele ugen. Det er vigtigt, at værtsfamilien er indstillet på det og også hjælper med at skabe kontakt til sportsklubber, landboungdommen eller andre mulige fritidsaktiviteter, som kan give praktikanten kontakter uden for praktikstedet.
Ud over deltagelse i det praktiske arbejde skal praktikanten under opholdet i Danmark have mulighed for at lære både om bedriftens økonomiske forhold og om dansk landbrug i det hele taget. Dette kan f.eks. ske ved at lade jeres praktikant besøge dyrskuer og udstillinger, eller deltage i markvandringer og landboungdomsarrangementer, som danske elever også ville følge med i.

Det er værtsfamiliens opgave at hjælpe med praktiske forhold omkring opholdet, for eksempel:

  • Tilmelding til folkeregistret og SKAT
  • Oprette dansk konto
  • Anvisning af transport - og indkøbsmuligheder