Legater

Hvis du er i gang med eller allerede har afsluttet en landbrugsfaglig uddannelse, kan Travel to Farm indstille dig til et rejselegat fra Ole Heyes' Fond.

Legatportionerne fra Ole Heyes' Fond er:

  • Europa: 2.500 DKK
  • Canada og USA: 4.000 DKK
  • Australien, Japan og New Zealand: 7.000 DKK

Vi har mange legatportioner til rådighed hvert år, men der er dog en øvre grænse. Vi indstiller derfor ansøgere til legaterne i den rækkefølge, vi modtager ansøgningerne. Søg derfor i god tid for at sikre dig selv de bedst mulige chancer for at få et legat!

Til de faglærte landmænd har vi udover Ole Heyes legatet mulighed for at søge legater fra Plan Danmark på 6.500 DKK. Det kræver en komplet ansøgning og kører også efter først-til-mølle-princippet, da vi kun har 20 styk at dele ud af pr. kalenderår.

Fra ”Fonden Julius Skrikes Stiftelse” har vi 5 legater om året, som uddeles til færdiguddannede landmænd. Legatportionerne er målrettet oversøiske praktikophold og er på hver 7.500 DKK. Julius Skrike, som stiftede fonden, var overauditør og levede fra 1815 til 1896. Fonden har blandt andet til formål at give støtte til fremme af agerbrug.

Som en del af vores service, får vores ansøgere tilsendt en legatliste specifikt over legater man kan søge i forbindelse med ophold inden for landbrug i udlandet. Hvis man tager sig tid til at sende nogle ansøgninger er der som regel rigtig mange penge at hente.