Hospitality og turisme i Island

Travel to Farms islandske partner Ninukot tilbyder spændende placeringer inden for hospitality og turisme tæt på nogle af Islands mest besøgte turistområder. Du kan bl.a. arbejde på hoteller på landet, feriegårde og restauranter, hvor du får et indblik i livet på landet og arbejdet med gæster og turister. Arbejdet kan bl.a. bestå af alt fra madlavning, køkkenhjælp og rengøring til vedligeholdelses- og receptionsarbejde, og på nogle placeringer drives der både landbrug og hotel-/turismevirksomhed.

 


Hvor i landet?
  • Hele landet  (dog ikke højlandet). Der kan være fem minutter til en times kørsel til nærmeste by.

Typer af placeringer

  • Hoteller på landet
  • Feriegårde/bondegårdsferie
  • Restauranter/cafeterier

Højsæson fra april/maj-oktober/november - dog med mulighed for placeringer hele året.

Ankomst

  • Du rejser til Reykjavik, hvor du overnatter og dagen efter deltager i orientering på Ninukots kontor. Der bliver arrangeret transport til Ninukots kontor samt til busstationen, hvorfra du rejser videre til din placering.

Varighed

  • 3-12 måneder

Vært, kost og logi

  • Din vært i Island har som regel haft udenlandske medarbejdere før og er godkendt som placering af Ninukot
  • Nogle gårde arbejder både med almindeligt landbrug og turisme.
  • Arbejdet kan indeholde køkkenarbejde, madlavning, catering, rengøring, husførelse, tøjvask, vedligeholdelse, receptionsarbejde og andet. De fleste placeringer kræver en fleksibel tilgang til arbejdet, da arbejde inden for flere af arbejdskategorierne må forventes.
  • Værten er opmærksom på, at engelsk ikke er dit modersmål, men forventer dog, at du kan forstå simpelt engelsk. Taler du andre sprog, er det også et plus (eks. tysk, spansk, fransk, italiensk eller skandinaviske sprog).
  • Det forventes, at du har arbejdserfaring. Arbejdserfaring med turisme er et stort plus, men ikke altid nødvendigt, så længe du er interesseret i arbejdet.  
  • Du får bolig, og afhængigt af din placering vil du enten være på egen eller fuld kost. Ved fuld kost betales ca. 1800 ISK pr. dag.

Arbejdstid, løn og ferie

  • En normal arbejdsuge er på 40 timer med mulighed for overarbejde. 
  • Lønnen er som minimum 270.391 ISK før skat plus 10,17% i feriepenge.  Efter skat og modregning af betaling for kost og logi svarer minimumslønnen pr. måned til ca. 1200 EUR (med forbehold for valutakurser).
  • Man har 1-2 fridage om ugen, men mange praktikanter foretrækker at samle fridage for at kunne holde ferie og udforske landet.

 

 

Du bliver forsikret via Europæiske-rejseforsikring

  • Du kan rejse mellem 3 og 12 måneder  
  • Du er mellem 18 og 30 år gammel
  • Du har gode engelskkundskaber og taler gerne tysk, fransk, italiensk, spansk og/eller et eller flere af de skandinaviske sprog
  • Du har minimum et års arbejdserfaring. Det er et plus (men ikke altid en nødvendighed), at du tidligere har arbejdet med hospitality/turisme.
  • Du er interesseret i arbejdet med hospitality og turisme.
  • Du har et godt helbred både fysisk og psykisk (ingen svær allergi eller høfeber)
  • Du ryger ikke (ikke-rygere foretrækkes)
  • Du er ikke vegetar
  • Du er glad for at bo på landet
  • Du har en ren straffeattest
  • Du har kørekort

Download et samlet ansøgningsskema her:

pdf logo 

 

Din ansøgning er vigtig

 

Din ansøgning bliver brugt til at finde den bedst mulige placering til dig. Alt hvad du skriver vil blive sendt ud til potentielle værter, derfor er det vigtigt at du er ærlig hele vejen igennem ansøgningen. Du skal hele tiden have fokus på, at din ansøgning er den måde værten får det bedst mulige indtryk af dig. Værterne modtager mange ansøgninger og ofte flere på engang. Ansøgningen er din mulighed for at skille dig ud fra de mange andre ansøgere.  Så derfor -  gør dig umage!

 

Hvad er en god ansøgning?

  1. Ansøgningen skal være sandfærdig. Hvis du overdriver dine færdigheder og erfaringer både arbejdsmæssigt og sprogligt, vil det blive opdaget kort tid efter ankomst. Hvis du skriver, at du kan køre traktor og er super god til engelsk, så vil værten også forvente det, når du kommer. 

  2. Din selvbiografi (personal description) skal være velformuleret og fylde mindst en A4-side. Fortæl om dig selv og din baggrund, hvad du laver i din fritid osv. Skriv også hvorfor du gerne vil til udlandet, hvad du håber på at få ud af det, hvad har du af forventninger. Skriv gerne konkrete eksempler på hvad du har lavet tidligere. 

  3. Billedet, som du sender med, kommer forrest på din ansøgning. Derfor anbefaler vi, at du bruger et ordentligt billede, hvor du ser professionel ud og smiler. Billedet vil være værternes første indtryk af dig! 

  4. Lav en YouTube video, hvor du fortæller om dig selv, hvad du laver i din dagligdag og dine fritidsaktiviteter. Bor eller arbejder du på en gård kan du fx filme en tur rundt på gården, filme dig selv mens du kører i traktor, eller få nogle til at filme dig mens du arbejder. Dette giver vores partnere et bedre billede af hvem du er, hvilket er en fordel for dig!

Vi har gjort det nemt for dig, og alt du skal gøre er at downloade PDF-filen med ansøgningsskemaet og udfylde det. 
Vær opmærksom på, at du skal sætte kopier/billeder af kørekort, pas, billede af dig selv, udtalelser, skolebevis m.m. ind i ansøgningsskemaet.  

Har du nogle spørgsmål til udfyldelse er du altid velkommen til at kontakte os!

Efter vi har modtaget din ansøgning vil du modtage en bekræftelsesmail fra os.

Din ansøgning skal sendes til os pr. mail: mcs@t2f.dk

 

 

Priseksempel på 12 måneders ophold igennem Ninukot

Ninukot-gebyr (Euro588)

4.500 kr

Travel to Farm gebyr

3.875 kr

Returbillet KBH-Reykjavik*

3.000 kr

Forsikring 12 mdr (pr. dag 18 kr)**

6.570 kr

Transport til informationsmøde i KBH

700 kr

I alt

18.645 kr

Bemærk venligst, at alle tal er cirka tal pga. varierende valutakurser og flypriser

*Ud over kommer transport med bus fra lufthavnen til dit overnatningssted i Reykjavik samt transport fra Reykjavik til praktikstedet.
**Prisen afhænger af opholdets varighed.