Nye regler for praktikanter pr. 5. juli

Som forventet er lempelserne i reglerne for opholdstilladelse til praktikaner, der blev indført pr. 1/6, trukket tilbage af den nye regering.

Den nye regering melder i en pressemeddelelse d. 4/7 at lempelserne i reglerne for opholdstilladelse til praktikanter, der blev indført administrativt d. 1/6, trækkes tilbage.

Det betyder at:

  • Praktikanten skal kunne dokumentere at have bestået en anerkendt sprogtest i dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk
  • Praktikopholdet skal supplere en uddannelse, som praktikanten er i gang med
  • Praktikanten kan være i praktik i op til 12 måneder i Danmark

 

Helt væsentligt er altså, at praktikanten ikke længere kan søge om 18 måneders opholdstilladelse.

 

Ændringen trådte i kraft pr. 5. juli.

 

Du kan finde den ændrede bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til praktikanter og volontører her.