Kort ophold i USA

        

Er du ikke sikker på at et udlandsophold er noget for dig og vil gerne lige prøve det med at være væk? Eller har du kun et par måneders sommerferie, hvor du gerne vil opleve landbruget i USA? Så kan vi i samarbejde med vores partner EI i USA tilbyde en unik mulighed for at komme til USA på et 4-8 ugers program. Du bor hos familien på gården og indgår i livet på gården på lige fod med de andre. Det vil være i staten Washington og du kan rejse afsted i juni, juli og august.

 
Hvor i landet?
  • Washington State

Typer af placeringer

Ofte mindre landbrug med en kombination af:

  • Husdyr
  • Planteavl
  • Grøntsager
  • Frugt
  • Afrejse er i juni, juli eller august
  • Vil du være afsted i 8 uger, er afrejsen senest i starten af juli
 
Ankomst
  • Du flyver til Seattle, og bliver enten hentet af din vært, eller tager selv en bus ud til værten

Varighed

  • 4-8 uger

Visum

  • ESTA

Vært, kost og logi

  • Værten har som regel haft en short term praktikant før og stedet er godkendt af EI
  • De er opmærksomme på at engelsk ikke er dit modersmål, men forventer dog at du kan forstå simpelt engelsk
  • Der er gratis kost og logi

Arbejdstid og løn

  • Du arbejder 6 dage om ugen, timeantal varierer 
  • Da det er et kort ophold og du får kost og logi, er opholdet ulønnet
  • Du er mindst 18 år gammel
  • Du kan tale og forstå simpelt engelsk
  • Du er i gang med eller skrevet op til en landbrugsrelateret uddannelse, faglært landmand, opvokset på en gård eller fra landmandsfamilie
  • Du har interesse i landbrug og USA
  • Du har lyst til at bo hos en amerikansk familie
  • Du er en god repræsentant for Danmark

Download et samlet ansøgningsskema her:

pdf logoword logo 

 

Din ansøgning er vigtig

 

Din ansøgning bliver brugt til at finde den bedst mulige placering til dig. Alt hvad du skriver vil blive sendt ud til potentielle værter, derfor er det vigtigt at du er ærlig hele vejen igennem ansøgningen. Du skal hele tiden have fokus på, at din ansøgning er den måde værten får det bedst mulige indtryk af dig. Værterne modtager mange ansøgninger og ofte flere på engang. Ansøgningen er din mulighed for at skille dig ud fra de mange andre ansøgere.  Så derfor -  gør dig umage!

 

Hvad er en god ansøgning?

  1. Ansøgningen skal være sandfærdig. Hvis du overdriver dine færdigheder og erfaringer både arbejdsmæssigt og sprogligt, vil det blive opdaget kort tid efter ankomst. Hvis du skriver, at du kan køre traktor og er super god til engelsk, så vil værten også forvente det, når du kommer.

  2. Din selvbiografi (personal description) skal være velformuleret og fylde mindst en A4-side. Fortæl om dig selv og din baggrund, hvad du laver i din fritid osv. Skriv også hvorfor du gerne vil til udlandet, hvad du håber på at få ud af det, hvad har du af forventninger. Skriv gerne konkrete eksempler på hvad du har lavet tidligere.

  3. Billedet, som du sender med, kommer forrest på din ansøgning. Derfor anbefaler vi, at du bruger et ordentligt billede, hvor du ser professionel ud og smiler. Billedet vil være værternes første indtryk af dig! 

Vi har gjort det nemt for dig, og alt du skal gøre er at vælge, om du vil lave din ansøgning i Word eller PDF. 
Vær opmærksom på, at du skal sætte kopier/billeder af kørekort, pas, billede af dig selv, udtalelser, skolebevis m.m. ind i ansøgningsskemaet.  

Har du nogle spørgsmål til udfyldelse er du altid velkommen til at kontakte os!

Efter vi har modtaget din ansøgning vil du modtage en bekræftelsesmail fra os.

Din ansøgning skal sendes til os pr. mail: mcs@t2f.dk

Priseksempel på praktik af kort ophold

Priseksempel for 4-8 ugers program

Flybillet Kbh. - Seattle

9.000 kr.

Forsikring 8 uger

1.500 kr.

ESTA (USD 20)

140 kr.

EI gebyr (USD 850)

6.000 kr.

T2F gebyr

3.000 kr.

Transport til infomøde i København

700 kr.

I alt

20.340 kr.


Bemærk at alle tal er ca. tal pga. varierende valutakurser og flypriser