Norge

   

I Norge har de en helt anden tilgang til landbrug. Vi har mange små landbrug i vores netværk og man kan nogle gange undres over, hvordan de kan få det til at hænge sammen. Du kan arbejde med malkekvæg, får, malkegeder, planteavl og grøntsager i Norge. Det er oftest mindre kombi-bedrifter, hvor der både er dyr og mark. Der er placeringer i hele Norge, og du skal forvente at komme et stykke væk fra de større byer. Der er flere værter helt oppe i det nordlige Norge og området omkring Lofoten. Du tager af sted i perioden fra marts til september og er normalt af sted 3-6 måneder. Hen over vinteren er det ikke muligt at arbejde med planteavl. 


Hvor i landet?
  • Fordelt over hele landet, dog ikke i Oslo

Typer af placeringer

  • Husdyr (får og malkekvæg)
  • Landbrugsturisme/landhusholdning
  • Grøntsager
  • Frugtplukning
  • Husdyr (malkekvæg og svin) - Marts og august
  • Planteavl - Marts og august


Ankomst

  • Du rejser selv til Norge og tager direkte ud til din vært

Varighed

  • 2-6 måneder

Vært, kost og logi

  • Din vært har som regel haft praktikanter før og er godkendt som praktikplads
  • Du vil typisk bo hos værten eller i en bolig tæt på værten
  • Du får fri kost og logi

Arbejdstider, løn og ferie

  • Arbejdstiden er på 35 timer om ugen
  • 4.400 NNR/måned, og du skal betale 15-20 % i skat
  • Du skal forvente at have 1,5 fridag om ugen

Du bliver forsikret via Gouda-rejseforsikring

  • Mellem 18 og 29 år gammel
  • Du har praktisk landbrugserfaring
  • Du snakker simpelt engelsk
  • Du har en ren straffeattest
  • Du har mod på eventyr og nye oplevelser

Download et samlet ansøgningsskema her:

pdf logoword logo 

 

Din ansøgning er vigtig

 

Din ansøgning bliver brugt til at finde den bedst mulige placering til dig. Alt hvad du skriver vil blive sendt ud til potentielle værter, derfor er det vigtigt at du er ærlig hele vejen igennem ansøgningen. Du skal hele tiden have fokus på, at din ansøgning er den måde værten får det bedst mulige indtryk af dig. Værterne modtager mange ansøgninger og ofte flere på engang. Ansøgningen er din mulighed for at skille dig ud fra de mange andre ansøgere.  Så derfor -  gør dig umage!

 

Hvad er en god ansøgning?

  1. Ansøgningen skal være sandfærdig. Hvis du overdriver dine færdigheder og erfaringer både arbejdsmæssigt og sprogligt, vil det blive opdaget kort tid efter ankomst. Hvis du skriver, at du kan køre traktor og er super god til engelsk, så vil værten også forvente det, når du kommer.

  2. Din selvbiografi (personal description) skal være velformuleret og fylde mindst en A4-side. Fortæl om dig selv og din baggrund, hvad du laver i din fritid osv. Skriv også hvorfor du gerne vil til udlandet, hvad du håber på at få ud af det, hvad har du af forventninger. Skriv gerne konkrete eksempler på hvad du har lavet tidligere.

  3. Billedet, som du sender med, kommer forrest på din ansøgning. Derfor anbefaler vi, at du bruger et ordentligt billede, hvor du ser professionel ud og smiler. Billedet vil være værternes første indtryk af dig! 

Vi har gjort det nemt for dig, og alt du skal gøre er at vælge, om du vil lave din ansøgning i Word eller PDF. 
Vær opmærksom på, at du skal sætte kopier/billeder af kørekort, pas, billede af dig selv, udtalelser, skolebevis m.m. ind i ansøgningsskemaet.  

Har du nogle spørgsmål til udfyldelse er du altid velkommen til at kontakte os!

Efter vi har modtaget din ansøgning vil du modtage en bekræftelsesmail fra os.

Din ansøgning skal sendes til os pr. mail: mcs@t2f.dk

Priseksempel på praktik igennem Atlantis-Programmet

Priseksempel  i 3 måneders ophold

Returbillet KBH-Oslo*

1.000 kr.

Forsikring 3 mdr.**

1.800 kr.

Servicegebyr Atlantis** (395 Euro)

2.965 kr.

Transport til infomøde

700 kr.

Servicegebyr T2F

3.875 kr.

Evt. Ole Heye’s legat***

-2.500 kr.

Udgifter i alt

7.840 kr.



Bemærk venligst, at alle tal er cirkatal pga. varierende valutakurser og flypriser

* Ofte vil man skulle flyve længere væk end Oslo, og så er flybilletten dyrere
** Prisen afhænger af opholdets varighed
*** Kan kun søges, hvis man er under landbrugsuddannelse