New Zealand

        

New Zealand er kendt for deres mange får, men hvad mange glemmer er, at de også er ret gode med malkekvæg og frøproduktion. Vi tilbyder hovedsageligt placeringer med får, malkekvæg og planteavl  De fleste placeringer er på Sydøen og afrejsetidspunktet afhænger af, hvad du vil arbejde med. På New Zealand er de meget sociale, og der er mange trainee arrangementer, f.eks. pubaften hver onsdag, hvor du kan møde andre praktikanter fra hele verden. 


Hvor i landet?

  • De fleste placeringer er på sydøen. Der er enkelte placeringer på nordøen. 

Typer af placeringer

  • Planteavl (planteavl, grøntsager og frugt)
  • Malkekvæg
  • Får (det er et krav, at du har erfaring med får)

  • Planteavl - oktober/november 
  • Malkekvæg - juli/august, enkelte fra oktober
  • Får - juli

Ankomst
  • Er din placering på sydøen, flyver du til Christchurch, hvor vores partner vil møde dig i lufthavnen. Her får du praktisk information og de vil guide dig videre ud til din vært
  • Er din placering på nordøen, flyver du til Auckland, hvor du vil blive hentet i lufthavnen af din vært

Varighed

  • 6-12 måneder (i enkelte tilfælde malkekvægsplaceringer på 4 måneder fra juli til november)

Visum

  • Sponsorvisum

Vært, kost og logi

  • Din vært på New Zealand har som regel haft udenlandske trainees før og er blevet godkendt som placering af RENZ
  • Værten er opmærksom på, at engelsk ikke er dit modersmål, men forventer dog, at du tale og forstå simpelt engelsk
  • De forventer også, at du har praktisk erfaring inden for dit arbejdsområde
  • Afhængig af din placering vil du enten bo i samme hus som din vært eller i en lejlighed sammen med andre ansatte og du vil enten være på egen, delvis eller fuld kost

Arbejdstider, løn og ferie

  • Arbejdstiden er ca. 45 timer om ugen. Arbejder du med malkekvæg kan du for vente en 11-3 vagtplan
  • Lønnen er ca. 15 NZD i timen
  • Ved et ophold på 6 måneder kan du optjene 14 dages ferie, der som regel afholdes til sidst i opholdet. Ferie aftales med din vært

Aktiviteter 

  • I september og november afholder RENZ velkomst-/trainee-seminar, hvor du vil få en masse praktisk information, en fed adventure-oplevelser og venskaber for livet
Du bliver forsikret via Gouda-rejseforsikring
  • Du er mellem 19 og 30 år gammel
  • Du har mindst 1 års praktisk erfaring inden for det område, du ønsker at arbejde med. 
  • Du har kørekort til bil
  • Du taler og forstår simpelt på engelsk
  • Du har en ren straffeattest
  • Du har mod på eventyr og nye oplevelser

Download et samlet ansøgningsskema her:

pdf logoword logo 

 

Din ansøgning er vigtig

 

Din ansøgning bliver brugt til at finde den bedst mulige placering til dig. Alt hvad du skriver vil blive sendt ud til potentielle værter, derfor er det vigtigt at du er ærlig hele vejen igennem ansøgningen. Du skal hele tiden have fokus på, at din ansøgning er den måde værten får det bedst mulige indtryk af dig. Værterne modtager mange ansøgninger og ofte flere på engang. Ansøgningen er din mulighed for at skille dig ud fra de mange andre ansøgere.  Så derfor -  gør dig umage!

 

Hvad er en god ansøgning?

  1. Ansøgningen skal være sandfærdig. Hvis du overdriver dine færdigheder og erfaringer både arbejdsmæssigt og sprogligt, vil det blive opdaget kort tid efter ankomst. Hvis du skriver, at du kan køre traktor og er super god til engelsk, så vil værten også forvente det, når du kommer.

  2. Din selvbiografi (personal description) skal være velformuleret og fylde mindst en A4-side. Fortæl om dig selv og din baggrund, hvad du laver i din fritid osv. Skriv også hvorfor du gerne vil til udlandet, hvad du håber på at få ud af det, hvad har du af forventninger. Skriv gerne konkrete eksempler på hvad du har lavet tidligere.

  3. Billedet, som du sender med, kommer forrest på din ansøgning. Derfor anbefaler vi, at du bruger et ordentligt billede, hvor du ser professionel ud og smiler. Billedet vil være værternes første indtryk af dig! 

Vi har gjort det nemt for dig, og alt du skal gøre er at vælge, om du vil lave din ansøgning i Word eller PDF. 
Vær opmærksom på, at du skal sætte kopier/billeder af kørekort, pas, billede af dig selv, udtalelser, skolebevis m.m. ind i ansøgningsskemaet.  

Har du nogle spørgsmål til udfyldelse er du altid velkommen til at kontakte os!

Efter vi har modtaget din ansøgning vil du modtage en bekræftelsesmail fra os.

Din ansøgning skal sendes til os pr. mail: mcs@t2f.dk

Priseksempel på praktik igennem RENZ-Programmet

Priseksempel 7 måneders ophold 
(6 mdrs. praktik & 1 mdrs. ferie)

Returbillet KBH-Christchurch inkl. skatter

14.000 kr.

Forsikring 7 mdr.*

4.800 kr.

Gebyr til RENZ (NZD 1.250 + DKK 140)

5.900 kr.

Visum gebyr (GBP 215)

1.800 kr.

Transport til informationsmøde i KBH

700 kr.

Servicegebyr til Travel to Farm

7.650 kr.

Evt. Ole Heyes legat**

-7.000 kr.

I alt

27.850 kr.

Bemærk at alle tal er ca. tal pga. varierende valutakurser og flypriser
*prisen afhænger af ansøgers alder samt varighed af ophold
**kan kun søges, hvis man er under landbrugsuddannelse