Holland

        

Holland er kendt for tulipaner og træsko, men landet kan så meget mere end det. SUSP tilbyder placeringer med malkekvæg, svin, planteavl, grøntsager og malkegeder. Du kan komme af sted hele året, men de fleste rejser af sted i mellem marts og juni, og et ophold er normalt på 3-6 måneder. Planteavlsplaceringer starter i marts. Der er placeringer i hele landet og SUSP arrangerer løbende sociale arrangementer. 

 
  • Hvor i landet?
    Hele landet

  • Typer af placeringer
    Husdyr (malkekvæg, malkegeder og svin)
    Planteavl
    Grøntsagsproduktion
    Gartneri
  • Malkekvæg - Marts/juni
  • Planteavl - Marts/april


Dog er der mulighed for andre tidspunkter i løbet af året.


Ankomst

  • Du rejser direkte ned til din vært. Du vil ved ankomst modtage en ankomstpakke fra SUSP, og SUSP vil ringe til din vært og tjekke op på, at alt er som det skal være.

Varighed

  • 3-6 måneder.

Vært, kost og logi

  • De fleste praktikanter bor og spiser sammen med værtsfamilien, og selvom de hollandske landmænd ofte er meget hårdtarbejdende, tager de fleste familier sig tid til deres praktikant.
  • De fleste hollændere snakker godt engelsk og mange også tysk. 
  • Du får fri kost og logi.

Arbejdstider, løn og ferie

  • Arbejdstiden er 40 timer om ugen.
  • Lønnen er ca. 400 Euro om måneden udbetalt.
  • Du skal forvente at have 1,5 fridag om ugen (hver anden weekend). 

Aktiviteter

  • Hver måned holder SUSP et informationsmøde i Amsterdam, hvor du har mulighed for at møde alle dem på kontoret samt evt. andre praktikanter.
  • Mødet er gratis og du får refunderet din togbillet, når du ankommer til mødet.
  • Derudover organiseres der også et valgfrit "Mid Point Meeting", som koster 65 euro og varer en dag. Du får fri af din vært og kommer med andre praktikanter på museum, ud at cykle, o.lign. 

Du bliver forsikret via et hollandsk selskab igennem vores partner

  • Du er mellem 17-30 år
  • Du er under landbrugsuddannelse eller har god erfaring med landbrug
  • Du kan tale og forstå simpelt engelsk
  • Du har en ren straffeattest 
  • Du har mod på nye eventyr og nye oplevelser

Download et samlet ansøgningsskema her:

pdf logoword logo 

 

Din ansøgning er vigtig

 

Din ansøgning bliver brugt til at finde den bedst mulige placering til dig. Alt hvad du skriver vil blive sendt ud til potentielle værter, derfor er det vigtigt at du er ærlig hele vejen igennem ansøgningen. Du skal hele tiden have fokus på, at din ansøgning er den måde værten får det bedst mulige indtryk af dig. Værterne modtager mange ansøgninger og ofte flere på engang. Ansøgningen er din mulighed for at skille dig ud fra de mange andre ansøgere.  Så derfor -  gør dig umage!

 

Hvad er en god ansøgning?

  1. Ansøgningen skal være sandfærdig. Hvis du overdriver dine færdigheder og erfaringer både arbejdsmæssigt og sprogligt, vil det blive opdaget kort tid efter ankomst. Hvis du skriver, at du kan køre traktor og er super god til engelsk, så vil værten også forvente det, når du kommer.

  2. Din selvbiografi (personal description) skal være velformuleret og fylde mindst en A4-side. Fortæl om dig selv og din baggrund, hvad du laver i din fritid osv. Skriv også hvorfor du gerne vil til udlandet, hvad du håber på at få ud af det, hvad har du af forventninger. Skriv gerne konkrete eksempler på hvad du har lavet tidligere.

  3. Billedet, som du sender med, kommer forrest på din ansøgning. Derfor anbefaler vi, at du bruger et ordentligt billede, hvor du ser professionel ud og smiler. Billedet vil være værternes første indtryk af dig! 

Vi har gjort det nemt for dig, og alt du skal gøre er at vælge, om du vil lave din ansøgning i Word eller PDF. 
Vær opmærksom på, at du skal sætte kopier/billeder af kørekort, pas, billede af dig selv, udtalelser, skolebevis m.m. ind i ansøgningsskemaet.  

Har du nogle spørgsmål til udfyldelse er du altid velkommen til at kontakte os!

Efter vi har modtaget din ansøgning vil du modtage en bekræftelsesmail fra os.

Din ansøgning skal sendes til os pr. mail: mcs@t2f.dk

Priseksempel på praktik igennem SUSP-Programmet

Priseksempel  i 3 måneders ophold

Returbillet KBH-Amsterdam

1.500 kr.

Forsikring 3 mdr.*

1.800 kr.

Servicegebyr Stichting*(520 Euro + DKK 40)

3.910 kr.

Transport til infomøde

700 kr.

Servicegebyr T2F

3.875 kr.

Evt. Ole Heye’s legat**

-2.500 kr.

Udgifter i alt

9.285 kr.

Bemærk venligst, at alle tal er cirkatal pga. varierende valutakurser og flypriser

*prisen afhænger af opholdets varighed 
**kan kun søges, hvis man er under landbrugsudannelse