Au pair i Norge

  

Norge er et af de lande, hvor du ikke behøver at have en egentlig landbrugsuddannelse for at få anvist en plads. Du skal dog have erfaring med praktisk landbrugsarbejde. Din fritid kan du bruge på ture i den smukke natur, og besøger Bergen, Trondheim eller Oslo. Om sommeren kan du nyde midnatssolen i Nordnorge, hvis du tager derop i en forlænget weekend.

Vil du gerne opleve livet i Norge og få kulturen helt ind under huden hos en norsk familie? Så er au pair i Norge noget for dig.

Som au pair i Norge vil du både arbejde på gården og passe børn. På denne måde vil du både få et indblik i, hvordan et landbrug drives i Norge, samt opleve familiekulturen i landet på helt tæt hold.

Hvor i landet?
  • Hele landet

Typer af placeringer

  • Malkekvæg
  • Heste
  • Malkegeder

Ankomst

  • Du rejser selv til Norge og tager direkte ud til din vært

Varighed

  • 2-12 måneder

Facts

  • Du arbejder 35 timer om ugen
  • Du tjener 1100 NOK om ugen
  • Du får kost og logi
  • Du har 1 ½ fridag pr uge
  • Du er af sted i minimum 2 til 6 mdr. med mulighed for forlængelse 
  • Du accepterer selv din placering inden du rejser af sted
  • Du er 18-30 år
  • Du har ikke selv børn
  • Du har gode engelskkundskaber
  • Du nyder at arbejde med børn
  • Du er villig til at hjælpe med de huslige pligter
  • Du er glad for at bo på landet
  • Du har en ren straffeattest
  • Du har kørekort

Download et samlet ansøgningsskema her:

pdf logoword logo 

 

Din ansøgning er vigtig

 

Din ansøgning bliver brugt til at finde den bedst mulige placering til dig. Alt hvad du skriver vil blive sendt ud til potentielle værter, derfor er det vigtigt at du er ærlig hele vejen igennem ansøgningen. Du skal hele tiden have fokus på, at din ansøgning er den måde værten får det bedst mulige indtryk af dig. Værterne modtager mange ansøgninger og ofte flere på engang. Ansøgningen er din mulighed for at skille dig ud fra de mange andre ansøgere.  Så derfor -  gør dig umage!

 

Hvad er en god ansøgning?

  1. Ansøgningen skal være sandfærdig. Hvis du overdriver dine færdigheder og erfaringer både arbejdsmæssigt og sprogligt, vil det blive opdaget kort tid efter ankomst. Hvis du skriver, at du kan køre traktor og er super god til engelsk, så vil værten også forvente det, når du kommer.

  2. Din selvbiografi (personal description) skal være velformuleret og fylde mindst en A4-side. Fortæl om dig selv og din baggrund, hvad du laver i din fritid osv. Skriv også hvorfor du gerne vil til udlandet, hvad du håber på at få ud af det, hvad har du af forventninger. Skriv gerne konkrete eksempler på hvad du har lavet tidligere.

  3. Billedet, som du sender med, kommer forrest på din ansøgning. Derfor anbefaler vi, at du bruger et ordentligt billede, hvor du ser professionel ud og smiler. Billedet vil være værternes første indtryk af dig! 

Vi har gjort det nemt for dig, og alt du skal gøre er at vælge, om du vil lave din ansøgning i Word eller PDF. 
Vær opmærksom på, at du skal sætte kopier/billeder af kørekort, pas, billede af dig selv, udtalelser, skolebevis m.m. ind i ansøgningsskemaet.  

Har du nogle spørgsmål til udfyldelse er du altid velkommen til at kontakte os!

Efter vi har modtaget din ansøgning vil du modtage et bekræftigelsesbrev fra os.

Din ansøgning skal sendes til os pr. mail: mcs@t2f.dk

har modtaget din ansøgning vil du modtage en bekræftelse fra os.

Priseksempel på 6 måneder igennem Atlantis

 

Norge gebyr (Euro 395)

2.990 kr.

Travel to Farm gebyr

3.875 kr.

Fly til Norge*

1.500 kr.

Forsikring 6 mdr** ca.

2.900 kr.

Informationsmøde i København

800 kr.

I alt

12.065 kr.

 Bemærk venligst, at alle tal er cirka tal pga. varierende valutakurser og flypriser.
*Ud over kommer eventuel transport med bus/tog til praktikstedt
**Prisen afhænger af opholdets varighed