10 skarpe spørgsmål til Christian i CANADA

Læs med her om Christians oplevelse i Canada!

 

De 10 skarpe spørgsmål

Christian Vammen. 23 år. Trainee på en stor planteavlsbedrift i Saskachewan, Canada i 8 mdr.

  1. Hvorfor valgte du at rejse udlandet for at arbejde?

    Jeg var lidt eventyrlysten og havde lyst til at komme lidt hjemmefra for at opleve noget andet. Jeg ville gerne til nordamerika for at opleve hvordan de driver landbrug der. Også for at få erfaringer med rigtig store maskiner og for at blive bedre til engelsk.

  2. Hvorfor valgte du at rejse med Travel to Farm?
    Da jeg gik med tanken om at rejse til udlandet, besluttede jeg mig for at kontakte de forskellige danske rejsebureauer der tilbyder praktik i udlandet, for så at kunne danne mig et overblik over hvad de forskellige kunne tilbyde og få et indtryk af dem. Her skilte Travel2Farm sig hurtigt ud. Man dannede sig hurtigt et indtryk af, at de virkelig ved hvad de har med at gøre og virkede virkelig proffesionelle. Og det viste sig at være det helt rigtige valg. De kan klart anbefale.

  3. Hvad har været en af dine bedste oplevelser været?
    Jeg var sammen med de øvrige rejsekammerater på en 3 ugers bilferie rundt i den den vestlige del af Canada og det i sig selv var en fantastisk oplevelse, men noget jeg især ser tilbage på var Stampede Rodeo show i Calgary, Alberta. Det er et af verdens største rodeoshows der tilrækker over 1,2 mio besøgende henover 10 dage. Det var en kæmpe oplevelse at se hvor passioneret deltagerne var og sjovt at opleve den ægte cowboy-stil.

  4. Hvad er det mest underlige du har oplevet?
    Det er forbløffende hvordan vejret lynhurtigt kan skifte om i Saskachewan. Den ene dag kan man have 22 graders varme og sol og den næste morgen kan der være faldet 2 cm sne. Ligeledes kan man opleve de mest sorte skyer med bulder og torden, men der falder ikke en eneste dråbe regn.

  5. Hvordan forberedte du dig på din rejse?
    Jeg brugte en del tid på at overveje hvad jeg ville medbringe på rejsen og efterfølgene få pakket det nødsagne. Jeg havde brugt en del energi på at undersøge hvad jeg rejse frem til for ikke at få et alt for stort kulturchok for at være forberedt. Jeg mødtes også med familie og venner og fik taget afsked med dem.

  6. Hvad har du fået ud af dit ophold?
    Jeg synes det har givet mig rigtig meget at rejse til Canada. Jeg har haft kæmpestore oplevelser både på ferie, men absolut også igennem arbejdet. Man oplever hvordan alting bare er større. Store maskiner, veje, marker og generelt massere af plads.  Det har givet mig indblik i hvordan man gør tingene på en ofte anderledes måde end derhjemme. Jeg har fået mange gode venskaber med Canadierne, men også med de andre trainees jeg har mødt fra Europa. Der er flere jeg regner med at mødes med igen.

  7. Hvad glemte du at pakke i din kuffert?
    Jeg synes jeg var godt garderet med det jeg havde pakket hjemmefra. Det er heldigvis også nemt at købe sig til det man evt skulle mangle. Og stort set alt vi kender fra Danmark kan købes herovre, det gælder også mad.. Dog en ting jeg som landmandssøn savner er frisk økologisk sødmælk lige fra mælketanken. Det er ikke lige sådan at trylle frem herude på prærien. ;-)

  8. Hvad har du lært om dig selv?
    Det har styrket mine engelskkundskaber og jeg føler mig mere modnet. Man bliver rustet til at løse konflikter undervejs. Jeg har haft store oplevelser og det giver mig bare mere lyst til at rejse ud i verden.

  9. Hvad er de bedste råd du kan give til andre, som gerne vil afsted eller overvejer at tage af sted?
    Find ud af hvilken type landbrug du gerne vil arbejde med og så bare se at komme afsted. Du vil ikke fortryde det. Det er virkelig en oplevelse for livet.  -Og når du så endelig tager afsted så forvent det værste men håb på det bedste. Så bliver du med garanti ikke skuffet. Det er sikkert anderledes end hvad du har forestillet dig - på godt og ondt. Og det er alt sammen noget der giver erfaring.

  10. Og til aller sidst – vil du rejse igen?
    Jeg har luftet tanken om at tage afsted som trainee igen til at andet land, men jeg har ikke taget endelig stilling. Men det er ihvert fald helt sikkert jeg kommer tilbage til Canada igen på ferie.